Skole tur 1062

til Bornholm i 1962.

Turen bliver fortalt ud fra dagbog fra dengang,

                  Da jeg mener det må være det sjoveste, måske lidt naivt.                 

Men alligevel!

Lidt af Bornholms Historie

(Afskrevet fra dagbog)

Bornholms nærmeste nabo er Skåne, hvortil man kan se til fra Hammerknuden (i meget klart vejr) ca. 40km. I luftlinje er der 150km til København, og med skibsrute er der ca. 200km. Turen tager henholdsvis ½ time eller 8 timer. Der er 3885km. Til Nordpolen

Sommeren er solrig og tør, vinteren er med meget sne. Regnmængde (i 1962 tal) er for Bornholm 54cm, Christiansø 42cm., og øvrige Danmark 60-80cm.

Tertiærtiden var en urolig tid, hvor der skete store forskydninger, der dannes: 1. foldebjerge, som bla. Alperne og Andesbjergene, og ”.

Brudbjerge, som bla. Harzen og Bornholm (en horst) som følge deraf.

I det Nordlige Bornholm når granitten op til jordens overflade. Granitten er dannet i urtiden, har ingen spidse tinder (rundklipper), tinderne er slidt væk af isen, som også har ridset dybe skurestriber i klipperne. Der er mange dale, der går nordøst - sydvest (sprække dale). Der er opstået små sprækker pga. en spænding, de er så blevet større ved frostsprængninger, forvitring, slid af vandløb og gletsjer og er ikke gravsænkninger, som f.eks. Rhinsletten.

Granit:          Består af: 1. feldspat 2. kvarts og 3. glimmer, som pegmatit gangene.

Feldspat:      Er rødlig med to plane, blanke spalteflader. Lader sig med besvær ridse med en kniv.

Kvarts:         Er oftest grå violet. Meget hårdt og går uregelmæssig i stykker.

Glimmer:      Findes ikke løs her, men ses i den grovkornede granit (pegmatit) som sarte blanke flader. Lader sig ridse med sarte blanke flader. Lader sig ridse med en negl. En spalteretning.

Granitten er sikkert opstået ved omdannelse af en meget gammel lag sandsten, skifre (ler sten) m.m. de er ofte forvitrede (Randkløveskår, ovnene).

Kaolin:          Er opstået ved kemiske omdannelse af feltspat og glimmer. Kvarts omdannes (forvitres) ikke.

Omkring Rønne findes ler grave, en kalkfattig oftest ildfast ler art fra juratiden, hvorfra der også stammer ubetydelige kullag omkring Hasle.

Sandsten findes på syd Bornholm, brydes bla. I Neksø. Er dannet i oldtiden af smuldret granit eller sand lag, der kitter sammen, ingen forsteninger.

Som bygningssten i mange Bornholmske kirker er anvendt Ortoceratit kalk, en grå kalksten med forsteninger af en uddød blæksprutte grubbe.

Afrejse

Torsdag den 23.08.62

Da kl. var 13.45 tog vi af sted fra skolen, Vi var vist meget spændte, til den lange tur. Det foregik med rutebil til Vejle hvor vi skulle med eksprestog til Nyborg og derfra sejle over Storebælt til Korsør. Derfra gik det videre med eksprestog til Københavns Hovedbanegård, her var vi ve kl. 19.30 tiden.

Så skulle vi i Tivoli! Vi fik lov at gå der et par timer. I denne tid prøvede vi også forskellige ting. Nora, Åse og jeg fulgtes ad. Først gik vi rundt og så på det forskellige, købte lidt slik og andre småting. Så prøvede vi at være i Spejl huset, det var vældig sjovt, især da vi kom ind i spejl labyrinten, der gik vi imod væggene. Derefter var vi inde i sommerfugle huset, jeg syntes at det var uhyggelig derinde, og allersidst var vi i loppecirkus, det var sjov, at se de små kryb trække forskellige ting. Så blev kl. 21.45 og da skulle vi til at gå fra tivoli, skulle jo ned til båden.

Da vi kom ned til 66-båden, var der en time til vi skulle sejle, men vi skulle ombord med det samme, og helst også sove med det samme. Om natten vågnede nogle af os, ved at nogle soldater lavede spektakel.

Det blæste noget, så derfor var der nogle af os der blev lidt søsyge. ”66-båden vi sejlede med hed Bornholm”.

Fredag den 24.08.62 

Efter denne urolige nat, kom vi til Rønne 1 time forsinket. Det både blæste og regnede, så vi skyndte os at komme op i de rutebiler, der skulle køre os til Olsker.

Vi var meget matte, så derfor blev der ikke sagt ret meget på turen, men efter lidt morgenmad livede vi op.

      Stuehus                        Pigefløjen

Efter morgenmad havde vi fri indtil middag. På nogle værelser sov de, men på andre lavede vi sjov, medens vi pakkede vores tøj ud.

Sct. Olsker Rundkirke

Om eftermiddagen var vi på en lang gå tur (10km.). Vi gik først til Olsker. Der er en af de mindste rundkirker på Bornholm. Kirken er meget gammel, men nyistandsat. Altertavlen er eneste af sin art, udført af keramik. Kirken har tre stokværk. I første stokværk er koret og skibet. I andet stokværk er et mørkt rum, næsten uden lys. Men i tredje stokværk, er der meget lys, der kan man åbne skodderne.

På gå tur              Sct. Olsker Rundkirke    Olsker stenbrud       Frk. Gregersen        Olsker stenbrud

                                                                 og Hr. Skov

Derfra gik vi til et stenbrud, hvor vi så både kvarts og feltspat. En af mændene der arbejdede der fortalte, at de havde fundet lidt glimmer. Da vi havde været der gik vi videre til Tejn, Bornholms største fiskeleje. Der fik vi lov til at gå rundt i byen på egen hånd. Vi spiste Krøllebølle is (særlig bornholmsk, fås kun derovre).

Tejn fiskerihavn

Herefter gik vi hjem, med ømme fødder, Da vi var kommet hjem var vi så trætte at vi næsten ikke orkede at vaske os, men det skulle vi. Da det var gjort gik vi ind for at spise. Vi var lige ved at komme for sent, nogle af os.

Efter at vi havde spist, legede vi udenfor, og spiste slik og is (isen hed bornholmer is). Da kl. var 8.00 gik vi på vore værelser. Hvor lavede sjov og morede os med at drille hinanden. Da lyset blev slukket snakkede vi lidt, men ikke i ret lang tid, for vi var meget trætte.

Lørdag den 25.08.62

Vi stod op kl. 7.00 om morgenen, vaskede os og gik ond for at spise morgenmad. Vores bus var for at hente os kl. 9.00. Med tykke sko og regntøj.

Turen gik først til Randkløveskår, hvor vi først kørte ned ad ” lillesøster” og ” store søster", til Tejn og til Randkløveskår.

Ved Randkløveskår

Det sidste stykke fra bussen og tilskåret gik vi ad en meget smadret sti, så det var meget svært, at gå derned. Men så kom vi til selve skåret, hvor vi havde besvær med at kravle op ad klipper. (for frk. Gregersen var det meget besværlig). Lære Skov hjalp hende meget. Hun var en af de forreste da vi skulle kravle op, men en af de sidste der kom op af skåret.

Fra klipperne til bussen gik det nogenlunde godt. Bussen var kørt lidt længere frem.

Fra Randkløveskår gik turen til Brændegårdshaven. Der fløj hele flokken ned til robådene, Jeg var heldig at få en båd sammen med Anne Sofie. Vi sejlede lidt omkring, så ville Anne Sofie i land. Da vi kom ind til kanten hoppede hun af og der kom nogle fremmede drenge og piger på og så sejlede vi videre.

Jeg bad om at blive sat af ovre på den anden side. Hvorfra jeg gik op til svævebanen, og tog en tur. Var her på den anden side sammen med Hanne post Jacobsen, Vork.

Brændegårdshaven

Fra svævebanen gik jeg hen til abe burrerne. Alle aberne lå oppe på taget og sov. Videre fra aberne gik jeg hen for at prøve forskellige forlystelser, både små heste (vogne), cykler og trehjulede cykler osv.

Tiden gik og vi skulle spise frokost, men lige før havde Margit Duedahl fået en af karrusel gyngerne i hovedet, og blev kørt hjem til Olsker. Efter at vi alle sammen havde spist, gik vi næsten alle sammen på indkøb. Vi købte forskellige ting til at tage med hjem.

Så gik turen videre til Svaneke,

 Gadeparti fra Svaneke

Og videre til Neksø hvor vi kørte gennem Svensker byen. I Neksø fik vi lov til at se os om i byen, og se den nye havn, der var ved at blive bygget. Vi fandt da også en pølsevogn, hvor de fleste af os fik en hotdogs, men jeg fik nu to. Da vi kom hen til bilen for at køre, var frk. Gregersen ikke kommet, men det varede ikke længe inden hun kom.

Da vi kørte fra Neksø så vi gamle stengærde

Avisudklip af stengærde i Neksø

Fra Neksø kørte vi ad Balka Strand (vi kørte ude i vandkanten) til Due Odde. Ved Due Odde så vi det næsten nye fyrtårn på 46m. Der fik vi lov til at gå ned til vandet, og vi fik lov at soppe.

                Due Odde                            Frk. Gregersen og 3 af pigerne

Herfra kørte vi gennem nogle småbyer til Åkirkeby og til Ekko dalen, hvor vi så mindet for en spejder som var faldet ned der ovre, navnet var Johannes Andersen. Vi så også H.C. Ørsteds kilde og en buste for den første valgmenigheds præst

Fra Ekko dalen kørte vi forbi Bolsterbjerg og hjem til Olsker.

Da vi kom hjem vaskede vi os (som sædvanlig) og bagefter gik vi ind for at spise aftensmad. Da vi var færdige og havde fået lidt af vores penge af hr. Skov, gik vi ud for at spille bold. I den tid jeg spillede bold fandt jeg mig en bornholmsk veninde, det var en pige som hed Vibeke, hendes mor hjalp der hvor vi boede. Da kl. var 8.00, gik vi ind på kamrene, hvor vi holdt lidt sjov, til kl. var halv 10, så godnat.

Søndag den 26.08.62

Udsigt til Hammershus

 Først

Historien om Hammershus

(Afskrevet fra dagbog)

Hammershus er anlagt 75 m. over havet, tilgængelig fra 3 sider, kun mod øst er anlagt fæstninger, bygget som modværge, vist af Jacob Erlandsen (ærkebiskop), der var i strid med kongen, mod lille borg i Almindingen.

Mandeltårnet har været først anlagt. Der var der 3 stokværk til herskab og tjenestefolk, mørk og snæver.

Som forsvarsstaben har der f.eks. været anlagt blider til skyts: sten indtil 300kg, levende fanger eller døde heste.

Lille borg med besætning på 200 mand ødelagt år1259. Erik Klipping indtog Hammershus år 1265, men måtte år 1276 aflevere fæstningen sammen med tre af de fire herreder til ærkebiskoppen. Efter mordet på Erik Klipping år 1286 igen ufred. Jens Grand sad fængslet på Søborg slot i 1½ år, Flygtede: Kom mere død end levende til Hammershus. Paven idømte Jens Grand forflyttelse og Kong Erik Menved, en bøde. Han ville ikke betale, den nye Ærkebiskop lyste derfor Erik Menved i band, men han indtog Hammershus.

Bornholmerne var glade, ærkebiskoppen havde tyranniseret øen. Kort efter fik ærkebiskoppen igen borgen, og beholdt den, kun afbrudt af en periode under Valdemar Atterdag, i to hundrede år.

I 1520 begyndte kampen igen. Christian den II tog Hammershus i 1522, Frederik den I måtte slutte forbund med Lybækkerne for at få magten, de fik Bornholm i pant i 50 år, og de udsugede øen på det voldsomste. Ekstra afgifter og kirkens indtægter gik til havmandens lommer. Bønderne måtte tillige udføre ekstra arbejde. Skønt Lybækkerne ikke måtte forstærke fæstningen, gjorde de det, kaldte det reparationer (munkesten), og forlangte erstatning, men fik kun for løsøre.

Under 7 års krigen (1565-1570) skulle Lybækkerne forsvare Bornholm mod Sverige, da opførtes der skanser ved kysten og Svenskerne kom ikke i land.1576 udløb panteperioden. Christian den III havde lovet den kunne forlænges men Frederik den II sagde nej.

Efter danskernes overtagelse af øen, begyndte Hammershus at forfalde. Under Torstenssonkrigen (1643-1645)tog Wrugel under besvær øen. Hammershus var bevogtet af 58 mand, overkanoneren faldt som en af de første, og dermed faldt den eneste der kunne anvende kanonere.kl.17.06.1645 overgav lensmanden Hammershus til Svenskerne, der kom ind gennem svenskerhullet, da slots port var sprunget. I tiden til 13.08 1645 (Brunsebrofreden) havde Bornholm den hårdeste hersker øen nogensinde havde haft. Det blev ikke meget bedre under den danske herredsmand Ebbe Ulfeldt. Han blev fjernet.

Øens befolkning halveres 1653-1655 på grund af pest.

Efter svenskerkrigen måtte de i 1658 afstå Bornholm sammen med Skåne, Halland og Blekinge (Roskilde freden)

Da Printzenskjöld rykkede ind på Hammershus manglede tagene, murene var i en elendig forfatning, at bo der var ret umulig. Printzenskjöld lappede på fæstningen (sidste reparation). Han lavede skansen, satte fire kanoner op, reparerede ringmuren med græstørv. Skatter og tvangsarbejde var hverdagskost. Printzenskjöld gjorde kun hvad den svenske regering påbød. Men man gav ham skylden for alt det andet, der hente. Så da Karl Gustav gik i land på Sjælland, under krigserklæring, stiftede Bornholmerne en modstands bevægelse mod svenskerne, dræbte Printzenskjöld i Rønne. Kirkeklokkerne kaldte Bornholmerne under våben, og man indtog Hammershus ved list. Et gavebrev på Bornholm, blev sendt til Bornholm den 28.12.1658.

Siden har Hammershus ingen interesse haft som fæstning. Men Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine sad fængslet i øverste etage på Mandeltårnet. De måtte på vægtergangene og en mørk nat flygtede de med stort besvær til Sandvig. Her blev de grebet og sat i hvert sit fængsel, 1½ år sad de på Hammershus.

Kommandanten blev dræbt i Belgien af Christian Ulfeldt, deres ældste søn. I 1684 forflyttedes mandskabet til Kristians ø, hvor der var opført en ny fæstning af sten fra Hammershus. Og Hammershus brugtes nu kun som fængsel.

Kommandanten flyttedes til Rønne, i 1773 flyttede også vicekommandanten og der blev 1 soldat tilbage. Han skulle tage betaling til kommandanten, for de sten der blev brugt af bønderne. Første år hentedes 80.000 mursten og 6000 teglsten, I 1814 blev der forbudt at hente flere sten, og i 1825 frededes ruinerne.

----------------------------------------------

Nu til dagsprogrammet den 26.09.62

Søndag morgen tog vi af sted med solskin, vi kom til Rutsker Højlyng, det var et dejligt område, med mange granitsten og klipper, der var lyng og skov. Der var også mange blåbær og kirsebær. Mange af blåbærrene var sure, men de fleste af kirsebærrene kunne lige gå an. Vi legede røver og soldater, og så rokkestenen, som vi rokkede med. Selve stenen vejede 20t.

Hele klassen samlet. på rokkestenen.

Vi blev også fotograferet af frk. Gregersen og hr. Skov. Da vi havde været der en time tid, kørte vi i bus som ellers kun var til 20 personer, og var af gammel årgang til Hammershus slotsruin.

Mantteltårnet

Vi så hele slottet, først gik vi over broen og så Blommetårnet og videre op ad skrænten til de andre ruiner. Som f.eks. Mandteltårnet, og kornmagasinet. Da vi havde været hele ruinen igennem gik vi hen hvor vi kunne se Kamel hovederne med løvehovedet bagved.

Broen ved Blommetårnet           Mandteltårnet                       Kornmagasinet                   Kamelhovederne

Fra ruinen gik vi ned til en skrænt, hvor vi spiste vores medbragte frokost. Der blev vi en times tid, så begyndte vi den besværlige vandring Hammerknuden rundt. Vi så Salomons kapel og holdt hvil der. Det var en hård tur, den tog 3 timer, men det blæste også meget. Alle holdt godt ud (selv de to ”gamle” lærere).

Frk. Gregersen

Fra Allinge blev vi kørt hjem i den gamle bus igen. Men vi havde nær ikke kommet hjem, da den ikke kom for at hente os. Men så fik lærerne fat i bussen.

Da vi havde vasket os (i dag trængte vi til det), og klædt om gik vi til middag, og da var vi også lige ved at komme for sent. Middagen var den bedste vi fik (de andre dages retter var også gode), den bestod af flæskesteg og is. Den bekom os vældig godt.

Mandag den 27.08.62

Vi startede i regn og rusk, vi kørte til Johns Kapel, hvor vi så talerstolen, Hvor John engang havde stået og talt til de spedalske, som var i både ude ved vandet. Han er kommet hertil ved at hans båd strandede der. Vi så også hvor hans hule var.

Ved Johns kapel

Herfra kørte vi til Rønne hvor vi var inde og se Søholm Keramik fabrik, vi blev vist rundt på fabrikken. Her købte en del af os keramik og til at tage med hjem. Fabrikken er kommet til at hedde Søholm efter en sømand.

Fra keramikfabrikken tog vi til Bolsterbjerg, hvor vi spiste vores frokost, som vi havde bragt med. Før vi kørte til Bolsterbjerg var vi oppe i Kongemindet. Men da vi så var nået til Bolsterbjerget var vi også sultne, og vi spiste det medbragte mad (som nævnt før). Der var vi et par timer hvor vi legede og så den botaniske have og nogle dyr. Der var også gratis forlystelser.

Herfra kørte vi til Gudhjem, hvor vi så en gammel hejsebrønd, møllen og havnen. Vi var ved havnen resten af tiden. Der var der en gammel mand, som solgte frugt og vi købte lidt.

Lipperts klippen Rø             Røgeri Gudhjem                     Sildene røges   

Vi så også silde røgerier, men der var ingen der røgede sild , så vi fik dem ikke smagt, men vi gik hen og kiggede ind ad et vindue.

Vi fandt også en pølsevogn og en is kiosk, hvor vi købte hotdogs og softice.

             Nora og Åse i Gudhjem          

Før vi var i Gudhjem kørte vi forbi en skovsø med guldfisk og åkander. Efter at have været i Gudhjem kørte vi til Helligdomsklipperne og så Lyseklippen.

Herfra gik vi til Sorte Gryde, der var ikke ret langt at gå, nogle af os var dernede, andre turde ikke, jeg var der. Man kunne også komme ud at sejle, men det måtte vi ikke.

Lyseklippen

Derfor kørte vi hjem, dem af os der kunne nå det vaskede os grundigt, de andre vaskede kun fingre, men efter at vi kavde spist skulle vi vaske os grundig og pakke kufferter færdig. Da vi var færdige med at ordtne på kammeret, blev vi kaldt ind til kaffe, som vi regnede med det var. Men det var kakao, og da klokken var halv ti kom rutebilen efter os.

Jeg syntes det var ærgerligt at vi skulle hjem, kunne sagtens få flere uger til at gå på Bornholm.

Tirsdag den 28.08.62

Efter en meget urolig nat på ”Rotna”, kom vi til København 2 timer forsinket. Turen hjem fra Bornholm var meget hårdere end turen derover. Nogle af os sov på klapstole, og der var der et ben der brækkede på en af dem. Jeg var så søsyg, som aldrig før.

Sovested på "Rotna"

Da vi sejlede ind til København, så vi noget af ”Amalienborg Slot” og vi så også ”Den lille Havfrue”.

  Den lille Havfrue                 Københavns rådhus

I København gik vi hen ad nogle gader (jeg ikke kender navnene på) og hen til Rådhuspladsen. Der var vi lidt og så på de omkringliggende bygninger, derefter gik vi hen til en mindestøtte som er lavet af Neksø sandsten, og videre ti banegården, hvor vi fik lov at gå rundt og se os lidt om, før vi tog af sted

Herfra med tog til Korsør, hvor vi skulle sejle til Nyborg og videre med tog til Vejle. Der skulle vi med Rutebilhjem til Egtved. Vi var hjemme kl.16.00. Da vi kom hjem fik vi at vide at vi havde fri de to næste dage. Det var vi glade for, da vi var meget trætte.

----------------------------------------------------------

Konklusion:

Turen var en herlig tur, den bedste jeg nogensinde har været på, jeg vil derover, når jeg bliver lidt ældre og se de steder lidt nærmere, som vi gik let forbi.

Jeg fik også en penneveninde derovre, det bliver det bliver også sjovt, at høre hvordan de har det der hvor vi var indkvarteret.

Turen var virkelig god.

Et lille vers:

Bornholm, Bornholm. Bornholm

Du den dejligste ferie ø.

Bornholm, Bornholm, Bornholm,

selvom man skal over den store sø.

lbh